Modern dance er en bred kunstnerisk dansebevægelse der opstod som oprør mod balletens stramme regler og kodificerede teknik. Moderne dans udforsker tyngdekraft, gulvkontakt, kontraktion og release af kroppen og søger at udtrykke den menneskelige erfaring uden balletens formelle æstetik. Hver stor koreograf har udviklet sin egen teknik, hvilket gør modern dance til en mangfoldig og konstant udviklende kunstform.
Modern dance begyndte i slutningen af 1800-tallet da Isadora Duncan kastede sine balletsko og dansede barfodet med flydende, naturlige bevægelser inspireret af græsk kunst. Martha Graham revolutionerede genren i 1930erne med sin kontraktionsteknik baseret på åndedræt og den menneskelige krops reaktion på følelser. Doris Humphrey udviklede fall and recovery-princippet, og Merce Cunningham brød med narrativ dans og introducerede tilfældighed som kompositionsværktøj. José Limón tilføjede dramatisk tyngde og maskulinitet. I Europa arbejdede Rudolf Laban og Mary Wigman med expressionistisk dans. Disse teknikker udgør fundamentet for den moderne danseuddannelse verden over og har påvirket alt fra Broadway til musikvideoer.
Varieret fra klassisk (Bartók, Stravinsky) til elektronisk og avantgarde. Mange moderne dansværker bruger specialkomponeret musik eller stilhed