Rhythm tap er den musikalske side af tap dance hvor danseren fungerer som percussionist og improviserer rytmiske soloer med fødderne. I modsætning til Broadway taps visuelle fokus handler rhythm tap udelukkende om lyden - komplekse rytmiske mønstre, synkopering og den musikalske dialog med live-musikere. Danseren er ligeværdig med jazzmusikerne på scenen.
Historie
Rhythm tap udviklede sig i jazz-klubberne i 1920erne og 30erne, hvor tap-dansere optrådte side om side med jazzmusikere og improviserede rytmiske soloer. John Bubbles revolutionerede stilen ved at flytte accenten fra tå til hæl og introducere synkopering fra jazz. Jimmy Slyde tilføjede slidende bevægelser, og Baby Laurence udviklede ekstremt hurtige og komplekse rytmiske mønstre. Gregory Hines bragte rhythm tap til mainstream i 1980erne, og Savion Glover videreudviklede stilen med en rå, intens tilgang inspireret af hip-hop. I dag er rhythm tap anerkendt som en ligeværdig musikform, og tap-dansere optræder regelmæssigt ved jazz-festivaler.
Karakteristika
- •Lyden er alt - danseren producerer komplekse rytmiske mønstre som et percussion-instrument
- •Improvisation er centralt: danseren reagerer spontant på musikken og de andre musikere
- •Synkoperede og polyrhytmiske mønstre kræver exceptionel musikalsk forståelse
- •Minimalt visuelt udtryk - kroppen bruges funktionelt, ikke teatralsk
- •Dialogen med live-musikere (trading fours, call and response) er et kernelement
- •Danseren bruger hele foden: tå, bal, hæl og kanter for at skabe forskellige lydkvaliteter
Grundlæggende Trin
Musik
Jazz, bebop og swing. Danseren improviserer til live-musikere, typisk med trommeslager, bassist og pianist
Berømte Dansere
Konkurrencer
- •Tap festivals
- •Jazz tap jams
- •Tap City Festival (NYC)
- •Stockholm Tap Festival