Hula er Hawaiis hellige danseform hvor hvert bevægelse af hænder, hofter og krop fortæller en historie. Dansen er langt mere end underholdning - den er hawaiiansk kulturarv der bevarer historier, genealogi, naturens kræfter og spirituel viden. Hulas gratiøse håndbevægelser mimer bølger, vind, blomster og andre naturfænomener med poetisk præcision.
Hula stammer fra det føreuropæiske Hawaii og er dybt forankret i polynesisk kultur og religion. Ifølge traditionen blev hula skabt af gudinden Laka og var oprindeligt en religiøs praksis. Da kristne missionærer ankom til Hawaii i 1820erne, blev hula forbudt som hedensk, men overlevede i hemmelighed. Kong David Kalākaua genoplivede hula i 1870erne og erklærede "Hula is the language of the heart, and therefore the heartbeat of the Hawaiian people." Moderne hula (hula ʻauana) udviklede sig med vestlig musikpåvirkning, mens traditionel hula (hula kahiko) bevarer de gamle former med trommer og chants. I dag er Merrie Monarch Festival den mest prestigefyldte hula-konkurrence.
Hawaiiansk musik med ukulele, slack-key guitar og steel guitar (ʻauana) eller ipu (kalebas-tromme) og chants (kahiko)